kreativ café

Kreativ café.jpg
 
 

en kreativ café for alle
- kom ind og udfold dine kreative evner

Trænger du til en pause fra hverdagens travle timer? Så kom ind og besøg vores kreative café; Art by Me. Her kan fantasien og dine kreative ideer få frit spil.
Fordyb dig med penslen i hånden enten alene eller sammen med din familie, venner/veninder eller kollegaer.

Inden du går i gang med at male, får du instruktion i hvordan det hele foregår. 

Hvis du mangler en god idé til, hvad du skal male, så kom 10 min før og find inspiration i vores mange  inspirationsbøger.

Du vælger selv det keramik du vil male på. Her har vi over 180 forskellige slags du kan vælge imellem. Derudover har vi over 70 forskellige slags farver du kan male med.

Startprisen ligger fra 125 kr. alt efter hvad du vælger af keramik. Alle priser er inkl. farve, glasur og brænding.

Efter du har malet dit keramik, glaserer og brænder vi det. 1 uge senere kan det afhentes i vores café.

Fra kaffehjørnet kan der købes varme og kolde drikke samt coffee to go.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ind i vores kreative og hyggelige café.